ADORA® køkkenarmaturer er fremstillet i forskellige designs målrettet den stilbevidste skandinaviske forbruger. ADORA® anvender de bedste komponenter og hvert eneste armatur bliver funktions- og tæthedstestet med vandtryk inden det forlader produktionslinjen. Den keramiske kartouche i ADORA® armaturer er produceret af den europæiske markedsleder KEROX®, som udfører stikprøvekontrol på alle kartoucher med faste intervaller. Hver test består af en cyklus af 250.000 uophørlige bevægelser, hvor kartouchen åbnes og lukkes og drejes til fuldt udslag på henholdsvis kold og varm side. Smidigheden i bevægelserne sikres bl.a. ved brug af armaturfedt. Luftblanderen i ADORA® armaturer leveres af schweiziske Neoperl® der også leverer udtræksslangen til udtræksarmaturerne.